tirsdag den 14. februar 2012

Nem og sund mad

Nogle dage skal det bare gå rigtig stærkt.
Her er to retter du kan lave på 15-25 minutter.
Det er dejligt at kunne spise noget sundt, uden at det absolut skal tage masser af tid.

Første ret er en wokret med cous cous.
Du kan bruge de grøntsager du har og som trænger til at blive brugt.
Du kan også vælge den nemme løsning og købe en pose frost wok grøntsager. Mange af dem er faktisk okay gode - bare han husker kun at stege dem meget kort tid.
Men nummer et er nu alligevel de friske råvarer.
Jeg har valgt at putte kyllinge tern i wokretten - det kunne selvfølgelig erstattes af andet kød.
Cous cous er dejligt nemt at tilberede; det kommes bare i en skål - overhældes med kogende vand (evt. med bouillion i) og står i 10 minutter. Herefter det klar til servering.


Den anden ret er ovnbagte petit kartofler, majroer, kålrabi og rødløg.
Grøntsagerne skæres i både og vendes i lidt olie. Bages herefter i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter.
I aften serverer jeg lakse stykker til - de er ligeldes stegt i ovnen - krydret med salt og rosmarin. Laksen er lynstegt på panden i lidt chiliolie og har herefter fået 10 minutter i ovnen.


Velbekomme...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar