tirsdag den 28. februar 2012

Festlige muffins og kransekagetårne

Benthes veninde holdt barnedåb søndag - vi blev spurgt om vi kunne tænke os at stå for eftermiddagens kage - og selvfølgelig kunne vi det!

Det blev til Vanille muffins med hvidchokolade topping og kransekage.
Vi har selvfølgelig taget tonsvis af billeder og hyggede os rigtig meget undervejs - nu håber vi bare at gæsterne også kunne li' de søde sager.

Opskrift på Vanille muffins:
15 styk:
175 gram smør
200 gram sukker
2 tsk. vanillesukker
½ tsk. salt
3 æg str. M/L
350 gram hvedemel
1½ tsk. bagepulver
1½ dl. sødmælk
Muffinsforme
- smør, sukker og vanillesukker piskes skummende. Tilsæt derefter et æg af gangen, de tørre varer og mælken blandes i lidt efter lidt. Fordel dejene i muffinsformene. Det er en god ide at sætte formene i jern muffins bageforme - så holder de lettere formen i stedet for at flyde ud.
Vær opmærksom på at formene kun skal fyldes 2/3 op - de hæver en del under bagning.

Creme:
2 dl. fløde
1 spsk. vanillesukker
100 gram hvid chokolade
pynt eller farvet pasta.
- fløden varmes op til kogepunktet - herefter tages gryden af varmen og chokolade og vanillesukker vendes i og der røres rundt ind til chokoladen er helt smeltet.
fløden stilles på køl i minimum 4 timer - herefter piskes den stiv og er klar til at pynte muffins med.

Muffins bages på 180 grader i ca. 20 minutter. Lad kagerne afkøle helt inden chokoladecremen lægges på.








Opskrift på kransekage:
Til ca. 20 personer:
1 kg. kransekagemasse (køb gerne Odense bage marcipan og blå pakke - den er god)
300 gram sukker
2 æggehvider
2 spsk. rasp
hvedemel
- Ingredienserne blandes sammen til en jævn dej. Raspen hjælper til at samle den godt uden at gøre den tør. Herefter rulles kransekagen ud i ca. 1½ cm. tykke pølser og tilpasses kransekage ringene.

Glasur:
flormelis
past. æggehvide

Det er en god ide at fryse kransekagen ned efter bagning.
Når den så skal pyntes og spises tager man den op 3 timer forinden og lader den tø op.
Det giver en mere frisk og svampet konsistens.










Vi ønsker tillykke med lillemanden :)

4 kommentarer:

  1. Hvor er de flotte, og de ser vildt lækre ud!! Heldige barnedåbsgæster :-)

    SvarSlet
  2. Tak Lone :) Ja - og fedt at kunne få lov til at købe alt det babygøgl. Det var et spændende projekt - nu kan jeg da sige til Tina at jeg har afprøvet de kransekageforme som hun gav mig i julegave :)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det godt ud. Jeg må prøve den creme til cupcakene snart :-) Er det farvet sukker du har pyntet med - det ser rigtig godt ud.

    SvarSlet
  4. ja det er farvet sukkerkrymmel der er pyntet med.
    og mange tak :)

    SvarSlet