onsdag den 7. marts 2012

Grøntsags fritata med parmaskinke

Lige et forslag til en lækker og sund gang aftensmad.
Du kan bruge alle mulige slags grøntsager, så det er også en god måde at få brugt det der trænger til at blive brugt.
Jeg har brugt kartofler, gulerødder, glaskål, persillerod og løg og hvidløg i min fritata.

Grøntsagerne rives og sauteres lidt på en varm pande med lidt olie.
Grøntsagerne hældes herefter i et ildfast fad og dækkes (næsten) med en æggemasse.
F.eks. 6 æg og 3 dl. mælk og 1½ tsk. salt og lidt peber.

Grøntsagerne skal have ca. 45 minutter i ovnen på 200 grader.
Jeg har valgt at lægge et lag parmaskinke over 10 minutter før, så det når at stege lidt sprødt, men man kan også vælge at spise den som en vegatarret.
Et godt stykke rugbrød - hjemmebagt eller fra bageren - er også rigtig godt dertil.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar