fredag den 11. november 2011

Rødbeder

Nu er det tid til at få syltet rødbederne.
Det er rigtig nemt og smager dejligt til de fleste vinteretter.
Dette skal du bruge:
1, 5 liter eddike
1 kg. sukker
en sjat atamon

Fremgangsmåde:
Rødbederne rengøres for jord og enderne skæres af.
Rødbederne koges i letsaltet vand i ca 45 minutter - afhængig af størrelse - indtil de er møre.

Rødbederne køles derefter ned med koldt vand og skindet gnides/smuttes af.
Herefter skæres rødbederne i ca. 1 cm skiver og lægges i skoldede glas.

Eddike og sukker bringes i kog.
Når blandingen koger, tages den af varmen og man tilsætter lidt atamon.
Herefter hældes blandingen over rødbederne, så rødbederne er dækkede.

Rødbederne er klar efter ca. 14 dage - og kan holde sig længe - i hvert fald et år, indtil den næste høst er i hus.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar