fredag den 13. januar 2012

Grillet foccacia med tomat og rosmarin

Denne lækre foccacia kan både laves i ovnen og på weberen.
Du kan selv finde på andet pynt/krydderier, alt efter smag og fantasi.

650 gram hvedemel
50 gram gær
6 dl. vand
2 tsk salt
2 spsk. olivenolie

Fyld:
3 spsk. olivenolie
150 gram cherrytomater
rosmarin - frisk eller tørret
2 tsk. havsalt

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen og lad den derefter hæve 40 minutter i skålen.
Hæld dejen ud på en bagesten eller i en bradepande med bagepapir.
Dryp dejen med olivenolie. Skær cherrytomaterne i halve og stik dem ned i dejen, pynt med rosmarin og havsalt.
Lad dejen hæve 15 minutter
Bag den derefter 25 minutter i grill eller i ovn (ovn 200 grader varmluft)

Foccacia kan både bruges som lækkert tilbehør til et aftenmåltid, men er også rigtig lækkert som forret - gerne sammen med oliven, oliventapenade, anden dip eller hummus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar